Projekt Macarons.....stor, større, størst...... de er sørme ikke så lige til....eller.....de er de ihvertfald ikke for mig.
3 gange skulle de prøves...til stor glæde for det ældste afkom der så kan spise rester.....
Man køber en bog:
Man gennemlæser bog til man ikke kan den udenad.... og så køber man mange mængder sukker, æggehvider, flormelis og så er det bare at gå igang.
Det er altså vigtigt at hviderne har stået ude ved stuetemperatur. Så macarons er ikke noget man laver fordi man lige har lyst...det kræver noget planlægning. Også fordi fyldet (især i denne bog) gerne skal laves dagen før.
To forsøg gik helt hula. De blev flade, ingen kraver på og kunne ikke komme af bagepapiret.....godt så....GOOGLE!
Det der nok er vigtigt ved opskrifterne i denne skønne bog er at man er i besiddelse af et bolsjetermometer. Det er man ikke....så det blev på slum med sukkermassen. Måske der det gik galt. HMMMM
Men jeg snød og fandt en opskrift på nettet der ikke krævede kogende sukker.....og så kiggede jeg mig lidt omkring. Så der blev justeret på temperaturen og bagetiden....og så kom de her:
De ser faktisk næsten helt rigtige ud. Her med limefyld. Så nu skal der bare arbejdes på at komme af med "toppen". Så bliver de helt gode.
Macarons
100 gram mandelmel
110 gram æggehvider
4 spsk sukker
200 gram flormelis
Bland mandelmel og flormelis godt.
Pisk æggehviderne. Når de begynder at skumme, tilsæt en spsk. sukker afgangen og pisk indtil marengsen er helt stiv. (Jeg har så valgt at tilsætte farven her)
Si mandelmelblandingen i og vend forsigtigt.
Blandingen hældes i en sprøjtepose med en rund tyl på.
Lav de små kager på bagepapiret, med god afstand imellem og lad dem stå i en time.
Bag dem i en forvarmet oven ved 150 grader i mellem 13 - 17 min. afhængigt af ovnene.
Hvis du er usikker på om de er færdige. Tag dem ud af ovnen, lad dem køle lidt og prøv at tage dem af bagepapiret. Giver de ikke nemt slip, så skal de have lidt mere. Skru evt. lidt ned for temperaturen så de ikke bliver brune.
Projektet forsætter indtil de sidder i skabet. Der er heldigvis mange farver og smage at give sig i kast med.
Held og lykke derude (og gode ideer og forslag tages imod med kyshånd)
Ok, så køb bogen - læg bogen væk - google - bag?
SvarSletPræcis!
SvarSletNæste gang direkte til Google?
SvarSletMen det er jo en pæn bog ;/
SvarSlet